Hvordan vores sikkerhedsscore fungerer

Fra data til beslutninger

Alle ingredienser i vores database gennemgår en grundig vurdering i fem trin. Målet er at omsætte komplekse videnskabelige data til en enkel og troværdig sikkerhedsscore, som alle forældre kan forstå.

Sådan fungerer det i praksis.

Trin 1: Import fra EU CosIng

Vi begynder med EU's database over kosmetiske ingredienser (CosIng), det officielle register, som Europa-Kommissionen vedligeholder. Det giver os den definitive liste over omkring 30.000 kosmetiske ingredienser og deres regulatoriske status.

Europa har verdens strengeste regler for kosmetik. EU har forbudt over 1.300 ingredienser sammenlignet med kun 11 i USA. Ved at starte med EU-data bygger vi på den mest beskyttende lovgivningsramme.

Trin 2: Fareklassificering fra ECHA

Derefter sammenholder vi hver ingrediens med databasen fra Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA). ECHA klassificerer kemikalier med standardiserede faresætninger:

• H360 (Kan skade forplantningsevnen eller det ufødte barn) → markeres automatisk som Høj risiko
• H361 (Mistænkes for at skade forplantningsevnen eller det ufødte barn) → markeres som Middel risiko
• H362 (Kan skade ammede børn) → markeres som Middel risiko

Disse regulatoriske markeringer behandles som faste begrænsninger: Vores algoritme kan ikke nedjustere en ingrediens, der har en officiel fareklassificering.

Trin 3: Gennemgang af den videnskabelige litteratur

For hver ingrediens søger vi i PubMed, verdens største database for biomedicinsk forskning, efter undersøgelser, der er relevante for graviditet. Vi leder efter:

• Undersøgelser af reproduktionstoksicitet
• Forskning i teratogenicitet (fosterskader)
• Undersøgelser af eksponering før fødslen
• Undersøgelser af overførsel ved amning

Antallet og kvaliteten af relevante undersøgelser påvirker, hvor høj sikkerhed vi kan tillægge scoren.

Trin 4: Scoring på tre akser

Hver ingrediens får tre delscorer (skala 0-3):

Farescore (H)

Hvor iboende farligt er stoffet?

• 0 = Ingen kendte farer
• 1 = Minimal bekymring
• 2 = Middel bekymring (nogle tegn på skade ved høje doser)
• 3 = Kendt fare (regulatoriske markeringer eller stærk dokumentation)

Mekanismescore (M)

Har stoffet en biologisk mekanisme, der kan give skade under graviditet?

• 0 = Ingen kendt mekanisme
• 1 = Kun teoretisk bekymring
• 2 = Påvist mekanisme i dyremodeller
• 3 = Påvist mekanisme hos mennesker

Eksponeringsscore (E)

Hvor meget når faktisk ind i kroppen ved normal kosmetisk brug?

• 0 = Ubetydelig optagelse
• 1 = Lav optagelse (det meste kosmetiske brug)
• 2 = Middel optagelse (leave-on-produkter)
• 3 = Høj optagelse (over 20 % systemisk tilgængelighed)

Trin 5: Beregning af den endelige score

De tre delscorer kombineres til en endelig sikkerhedsscore (0-100) med vores algoritme, der blander alvorlighedsgrader:

1. Ingrediensscore: Fare, mekanisme og eksponering vægtes med 60 % / 20 % / 20 %

2. Bånd tildeles først: Den lavest scorende ingrediens bestemmer produktets risikobånd

3. Placering inden for båndet: INCI-placeringen justerer kun tallet inden for samme bånd; en farescore på 3 begrænser altid ingrediensen til Høj risiko

Risikobånd

Hvorfor logik med bånd først?

En enkelt høj farescore bør placere en ingrediens i et farligt bånd, selv hvis de andre scorer er lave. En ingrediens med farescore 3 (kendt teratogen) men lav eksponering (0) klassificeres derfor stadig som høj risiko: Hvis eksponeringen ændrer sig (en anden produkttype eller beskadiget hud), består faren.

Det er forsigtighedsprincippet i praksis.

Scoring af hele produkter

Når du scanner eller analyserer et helt produkt, gør vi følgende:

1. Vi scorer hver ingrediens individuelt

2. Vi vægter efter placering (ingredienser, der står først, findes i højere koncentrationer)

3. Vi fremhæver de mest problematiske ingredienser

4. Vi giver produktet en samlet sikkerhedsscore

Produktscoren er kun så god som den værste ingrediens — én ingrediens med høj risiko kan sænke den samlede score markant.

Gennemsigtighed og begrænsninger

Vi viser, hvordan vi arbejder:

• Hver ingrediensside viser kildedata og delscorer
• Vores metodologiside forklarer hele processen
• Vi linker til PubMed-undersøgelser, hvor de findes

Vigtige begrænsninger:

• Koncentrationen betyder noget — 0,01 % opfører sig meget anderledes end 5 %
• Individuelle helbredsforhold kan ændre risikoprofilen
• Ny forskning kan ændre risikovurderinger
• Værktøjet erstatter ikke lægelig rådgivning

Metoden forbedres løbende, efterhånden som ny forskning kommer frem. Vi opdaterer scorerne, når der offentliggøres væsentlig ny dokumentation.